Nyt køkken i sommerhuset
Vi mangler liiiige at lægge linoleumsgulvet inden vi kan kalde køkkenet helt færdigt. Vi har valgt et gråt gulv, for at det ikke skal “støje” for meget, i forhold til den øvrige indretning, farver mm.. Vi endte med at falde over et udstillingskøkken som vi fandt på Dba. Det kostede 7000 kr. og i den pris var der et stort komplet køkken med køkken ø og nedfræset vask. Derudover fik vi også et lille køleskab, et par ekstra højskabe samt 2 Mocca master kaffemaskiner. Super glad for, at vi valgte den løsning. Der var lidt tilpasning men det kan også gøre opgaven lidt mere interessant. Plus at vi slap for at samle et køkken fra bunden. Så det er både billigt at købe et udstillingskøkken og ikke mindst klima cool! Trods at vi fik bordplader med til køkkenet, har vi valgt at købe et par lyse egetræsbordplader. De passer bedre til helheden da de andre var meget mørke i looket. Dem har vi brugt til bryggers hjemme. Vi er ved at være helt færdige med køkkenet, så der kommer meget snart nye billeder og film op. Stay tuned!;-)