Vi har købt et gammelt sommerhus i Vejby. Følg med når jeg renoverer hele huset fra start til slut!
I en hyggelig krog af Vejby, inde bag det høje græs, ligger der en lille forladt perle af et sommerhus. Huset er fra 70´erne og har stået tomt de sidste 4 år. Jeg har filmet fra day one, så her på bloggen samt på min youtube kanal, kan du følge hele rejsen, fra vi modtog nøglerne, til vi for huset gennemrenoveret og omdannet til et skønt get away i Rågeleje. Vi vil bevare det som kan bevares som eksempelvis fyrretræsgulvet i hele huset. Vi vil forsøge at lave det i beach house stil, med surfbrættet og siv parasollen. Huset bliver lyseblåt og omkring det vil vi lave en stor træterrasse i lærketræ, med plateauer ned i. haven. Se hvordan det går til i de kommende videoer og her på bloggen.
Så er er der fart på!
Sidsel og jeg har store planer. Vi skal lægge en nogenlunde skarp plan, hvis vi skal nå at nyde den kommende sommer her. Vi har overtaget det 1. september 2019, så vi har hele vinteren til at gøre det beboeligt igen. Huset var et dødsbo, så bare det at få det tømt, var en større opgave. Men også lidt spændende, da der i sådan en proces, dukker mange spændende ting op. Alt fra fede lamper, værktøj i lange baner, legetøj og andet sjov. Det er samtidig lidt underligt, at fjerne alle de ting der var et liv for et andet par som begge er gået bort. Men trods rigtig mange ting, gik det overraskende hurtigt, med at tømme huset. Flere af de møbler som er efterladt, er ret cool. små kommoder i teak, lamper osv. Men nu er huset tømt, og vi er for alvor startet med at ordne de 2 værelser. Det kan relativt hurtigt gøres, og så har man et sted at smide jakken, eller sove, når man arbejder på husprojektet. Resten er et stort byggeprojekt. Køkkenet er revet ned og både vægge og gulve er brækket op, så det er den helt store tur. Men der er intet som et nyt køkken, der kan friske omgivelserne i et hus op. Det er ofte netop det, der beskriver stilen og stemningen i huset, tænker jeg.
Planer for projektet i korte træk
På værelset hvor jeg er igang i skrivende stund, Jeg synes at det er det smarteste når man sætter et hus i stand, For det første går det hurtigt da det er mindre rum. Det virker motiverende, når man står i et stort projekt. For det andet er det fedt at have et sted at crashe når man er ude og arbejde på projektet. Både vægge, gulv og loft skal ha´ en overhaling. Under gulvtæpperne er der heldigvis et ret så cool trægulv. Det skal jeg ha´ slebet og malet inden paneler skal på. ud i fremtiden skal der en dobbeltdør i soveværelset ud til haven. Vildt hyggeligt at kunne vågne op og lade gardinerne blafre i vinden. Så det bliver spændende, at rode sig ud i, at eftermontere en havedør.
Nov – dec 2019
Sep – Okt. 2019